Køb af skøjter Når du overvejer at købe skøjter er her nogle få tips som hjælper dig med at finde de skøjter som passer dig bedst.
Du har måske nogle gamle skøjter til at ligge på loftet. Ofte er det en god ide at lade dem ligge der og købe nogle nye i stedet for. Moderne skøjter giver nemlig meget mere skøjteglæde. De giver langt bedre støtte, så du undgår at vrikke og blive træt i fødderne, ligesom klingerne er bedre og gør at du kommer lettere fremad.
Hvilke typer skøjter findes der?
Her er en lille oversigt over de forskellige typer af isskøjter som findes.
Ishockey skøjter
Denne type skøjte består af en stiv skal med god polstring så den er rimelig komfortabel at have på, trods den hårde skal. Den er udformet så støvlen yder godt støtte af ankel og fod. Skøjten har en kort buet klinge, som gør den hurtig og let at manøvrere med, men mindre velegnet til langturs skøjtning. |
 |
|
Kunstskøjter
Den klassiske isskøjte med læder-støvle og hæl samt en lang klinge med takker i spidsen. Takkerne i spidsen bruges til at give afsæt ved spring.
Moderne kunstskøjter med støvler i plastik eller kunststof yder bedre støtte end den klassiske lædermodel, og de har kraftigere polstring.
|
 |
|
Speedskøjter
Denne type skøjte lavet til hurtigløb. Støvlen er uden skaft og sidder helt tæt på foden. Klingen er lang og slank.
Kan kun anbefales til rutinerede skøjteløbere.
|
 |
Ishockey skøjte eller kunst skøjte?
Vi anbefaler ishockey skøjter til alle nybegyndere - både børn og voksne. De støtter godt og er som regel mere komfortable end kunstskøjter til samme pris.
Kunstskøjter er det rigtige valg hvis du ønsker at lave lidt kunstner på isen. Kunstskøjter af plastik og kunststof støtter bedre end traditionelle læderstøvler, og derfor anbefales det ikke at vælge læderstøvler til børn og begyndere.
Hvis du er i tvivl om hvilken type skøjte som passer dig, så kan du ved de fleste skøjtehaller og isbaner leje skøjter.
Bruger du kun skøjter nogle få gange om året, er der ingen grund til at bruge mange tusind kroner på skøjter. På den anden side så er de billligeste isskøjter (200-400 kr) så bløde at de ikke giver tilstrækkelig støtte om anklen.
Køb den rigtige størrelse
Det er vigtigt at du ikke køber isskøjterne for store. Prøv med de strømper du vil skøjte i. Skøjterne skal sidde til uden at stramme. Når snørrebåndende/spænderne er løsnet og foden skubbes helt frem, skal der lige akkurat være plads til en finger bag hælen.
Børn vokser hurtigt, og derfor kan de hurtigt vokse ud af et par skøjter. Nogle fitness skøjter fåes nu i justerbare modeller til børn, hvor støvlen helt enkelt kan udvides 3-4 størrelser. Justerbare skøjter er kvalitetsmæssigt fuldt på højde med almindelige modeller, og kan være et godt valg børn.
Du kan bruge en af vore størrelsesguider hvis du er i tvivl om hvilken størrelse der passer til dig. Vi har størrelsesguider for følgende mærker: CCM, Roxa og Powerslide. Du finder også et link til guiderne på produktsiderne for de enkelte skøjter.
Se vores udvalg af skøjter
Se også guiderne Køb af ishockey skøjter og Pleje af skøjter
|