Pegs til løbehjul giver mulighed for en lang række nye tricks, hvor du lander eller grinder på pegs.
Vær opmærksom på at alle pegs ikke passer til alle løbehjul, pga. forskellig form og design af pegs og løbehjul. En god ide er derfor at købe pegs af samme mærke som hhv. deck og forgaffel. Du kan også før du køber, spørge butikken om de pegs du ønsker passer til dit løbehjul. Hvis der ikke er skrevet nok information om peggen du kigger på.
Materiale
- Stål (chrome steel) er stærke og gode til street brug
- Aluminium er lettere og gode til park brug - men ikke så holdbare som stål pegs.
Alternative pegs
Der findes i dag hjulbolte med indbyggede pegs (onepiece pegs) som alternativ til løse pegs.
Dette vil som udgangspunkt give en stærkere konstruktion.
Slitage og brug af pegs Pegs er en sliddel som kan skiftes, vi anbefaler at skifte inden de bliver så deforme at man ikke kan skrue dem af. Husk at hvis du vil grinde curbs (beton/stenkanter ect.) så skal disse "waxes" og evt stenes grundigt inden man kan grinde på dem, da det ellers æder dit udstyr op. (Wax = stearin eller anden smøremiddel).
Montering
Vælg om du vil montere dine pegs på højre eller venstre side af løbehjulet.
Der er forskel på hjulbolte fra forskellige løbehjul, og den bedste løsning vil ofte være at bruge de originale hjulbolte, når du monterer dine pegs. Ofte er det kun skrue hovedet der skal skrues af og man kan så sætter peg på og skrue hovedet tilbage.