Skateboard decks








































Næste | |
Side 1 ud af 8 |
Hvad er et skateboard deck?
Decket er en af de vigtigste komponenter på dit skateboard-setup. Deckets betydning for dit setup kan ikke undervurderes, og når du skifter et gammel deck ud med et nyt, vil du opleve en stor forandring i forhold til, hvordan dit setup føles. Udover at decket er helt centralt for, hvordan dit setup føles som en helhed, er valget af skate-deck også altid et stilistisk valg. De fås nemlig i mange forskellige farver og designs, så du altid kan finde et, der passer til din stil og personlige udtryk.
Skate-deck karakteristika
Moderne skateboard-decks laves næsten altid i hård og robust ahorn. I den forbindelse er det godt at være opmærksom på, at der er forskel på, hvor hårde de forskellige typer ahorntræ er. Canadisk ahorn (canadian maple) regnes for at være holdbart og mindre tilbøjeligt til at knække, så det bør være dit valg, hvis du leder efter et deck, der skal holde i lang tid. En anden almindelig træsort hedder Hard Rock Maple, og den er kendt for at være hård og stærk.
For det meste består skateboard decks af 7-9 lag finer, og 7 lag er klart det mest almindelige. I produktionen formes og komprimeres lagene, så decket bliver robust. Derudover har næsten alle skateboard-decks double kicktails, hvilket vil sige, at de buer opad i begge ender, så man kan lave tricks på begge ender af decket.
Du har sikkert også lagt mærke til, at skateboard-decks har kurvede i bredden. Denne kurve kaldes konkav. En mild grad af konkav gør, at man let kan manøvrere fødderne omkring på boardet, da det er mere fladt. En større grad af konkav kan være en fordel, når man laver fliptricks. For det meste har skateboard-decks en medium konkav form.
Hvilken størrelse deck bør jeg gå efter?
Generelt bør dit skateboard deck matche din skostørrelse. På skateboards går man mest op i deckets bredde, og som en tommelfingerregel er det en god idé, hvis dine sko er en anelse længere end boardet er bredt.
Det har negativ indflydelse på din balance, hvis decket er for smalt, og der vil også være risiko for at dine sko rammer jorden, når du skater. Det kan både resultere i at du falder og at du slider dine sko hurtigere end nødvendigt. Hvis decket derimod er for bredt, kan det være svært at lave fliptricks. Boards på mellem 7.75 - 8" er et godt sted at starte, da det regnes for at være en velbalanceret, allround bredde.
Er du stadig i tvivl om dit valg? Vores skateboard størrelsesguide kan give dig en god indikation om, hvilket deck, du bør købe ud fra din stil og din skostørrelse. Du kan også finde mere information om valget af deck i vores guide til skateboard-decks.