Freeskating
Hvad er freestyle inline skating og hvem kan dyrke det?
Freeskating, også kaldet freestyle skating og urban skating, er en stilart på rulleskøjter, som placerer sig et sted mellem fitness og aggressive rulleskøjter. Det er en disciplin, der ofte finder sted i byerne og urbane områder. Rulleskøjterne har hårde støvler som kan klare hårde stød, og høje cuffs som giver øget ankelstøtte og manøvredygtighed. Freeskating dyrkes både af avancerede skatere og debutanter på rulleskøjter.
Stilarter indenfor freeskating: Urban og slalom
Denne type rulleskøjter er blandt de mest alsidige inline rulleskøjter, man kan få. De byder på samme bevægelighed og hastighed som rekreative rulleskøjter, og så kan de bruges til urban skating og slalom skating.
URBAN SKATING
Til denne stilart bruges freeskates til at cruise fra et sted til et andet, eller til at lave tricks, der minder mere om aggressive skating. Skatere foretrækker ofte at bruge hjul, der har en diameter på mellem 90 og 110 mm, når de skater urbane omgivelser, da de lidt større hjul er lettere at styre på nogle af de ru overflader, der findes i byerne.
SLALOM SKATING
Slalom skating udføres på jævnt underlag og er en enormt teknisk stilart, hvor skaterne udfører skarpe vendinger og tricks igennem kegler, som er placeret med samme afstand mellem hinanden. Avancerede slalom skatere danser mellem keglerne, når de har sessions eller konkurrencer. Til denne disciplin bruger skaterne 76, 80 eller 84 mm høje hjul på deres rulleskøjter for at opnå bedre manøvredygtighed, så de kan lave deres tricks.
Er freeskating noget for dig?
Om du vil omfavne freestyle skating og lære at skate i urbane omgivelser, afhænger i høj grad af hvor du bor. Selvom de rulleskøjter, der bruges til denne disciplin er meget alsidige, er denne stilart indenfor skating mest optimal for skatere, der bor i landsbyer eller byer, hvor der er store flade veje. Forstæder eller store parkeringspladser er oplagte miljøer til freestyle skating.
Hvis du ser dig selv som en fitness skater, der foretrækker lange ture på landet, kan freeskates stadig byde på gode oplevelser. Specielt hvis du leder efter at robust par skøjter med stor kraftoverførsel og god acceleration.
Vil du gerne vide mere om inline rulleskøjter? Tag et kig på vores guide "Hvilken type rulleskøjter skal jeg vælge?"