Rulleskibindinger
Hvad er rulleskibindinger?
Rulleskibindinger er helt essentielle, da de holder dig forbundet til dine rulleski. Man klikker snuden af sine rulleskistøvler fast på den forreste del af bindingen, således at hælen stadig kan løftes. Bindingerne er for det meste skruet fast på rulleskien, og en binding kan passe til mange skostørrelser.
Rulleskibindinger til klassisk stil og skøjtestil
Forskellen mellem bindinger til klassisk og skøjt er ikke særligt stor, men det er vigtigt at vælge et par bindinger, der matcher den stilart, man dyrker. Du kan bruge filterindstillingen til at vælge "klassisk" eller "skate", så du kun ser de produkter, der er relevante for dig. Bindinger til henholdsvis klassisk og skøjt er designet meget ens, og den væsentligste forskel ligger i, at skærmen på den forreste del af bindingen er blødere på bindinger til klassisk rulleskiløb. En blød skærm på den forreste del af bindingen betyder, at du lettere kan bøje dig fremad, når du dyrker klassisk rulleski, mens stivere skærme er en fordel, når du står på skøjteski, hvor du skal sparke ud til siderne.
Rottefella rulleskibindinger
Det norske mærke Rottefella har udviklet et bindingssystem kaldet New Nordic Norm (forkortet NNN), som er den mest anvendte kompatibilitet på markedet. Andre producenter bruger også dette system på deres bindinger og/eller støvler, og du vil altid kunne se på produkternes specifikationer, om de er NNN-kompatible. Hvis du gerne vil lære mere om kompatibilitet, så tjek vores guide, der omhandler Kompatibilitet af bindinger til langrend og rulleski.
Rottefella står også bag et andet populært system, der hedder NIS. Med dette system fastgøres bindingerne til rulleskiene via NIS-plader. Ved hjælp af disse plader er det muligt at sætte bindingerne i flere forskellige positioner. Det er en funktion, der kan være enormt brugbar, da man med fordel kan placere bindingen lidt længere fremme på skien, når man klatrer op ad bakke, mens at man kan få bedre stabilitet, hvis man placerer bindingen lidt tilbage på skien, når man ruller ned ad bakke.
Rottefellas NNN-system er det mest almindelige, hvilket vil betyde, at man har flere muligheder, når det kommer til at matche støvler og bindinger. Hvis du leder efter et par rulleskistøvler, der matcher dine bindinger, kan du tjekke vores udvalg af Rulleskistøvler.